Gennem artiklen præsenterer og diskuterer vi fire forskellige syn på handicap; den biologiske, den funktionalistiske, den humanistiske og den kulturelle forståelse, inden vi præsenterer den dialektiske handicapforståelse som en femte mulighed, der integrerer elementer fra de foregående. Den dialektiske handicapforståelse er brugbar ikke bare som teori, men også i forhold til praksis, fordi den peger hen imod hvordan professionelle, der arbejder med mennesker med handicap, kan arbejde med at etablere udviklingsmuligheder i konkrete praksisser. Afslutningsvis vil vi give et eksempel på handicappsykologien som aktivt forskningsområde ved at give en kort beskrivelse af et forskningsprojekt med fokus på kommunikative færdigheder blandt børn med svær cerebral parese. Den dialektiske handicapforståelse giver en ramme til at analysere børnenes sociale deltagelsesmuligheder sammen med deres neuropsykologiske forudsætninger samt belyse, hvordan de tilsammen har betydning for børnenes udvikling af kommunikative færdigheder.